Opdatering!!!!

Hej derhjemme, eller bare til alle som læser det her :)

Det er efterhånden ved at være lang lang lang tid siden jeg sidst opdaterede min blog med "hvordan går det"-ting, men det er det jeg har tænkt mig at gøre nu!

Så lige nu er det søndag, som det nok er i de fleste lande... anyway, det er ved at blive virkelig koldt om dagen herovre. Vi havde minus grader (celcius) i torsdags/fredags, men det er helt vildt så hurtigt det har skiftet! Faktisk er det i dag omkring de 20 grader (celcius) men det er virkelig mærkeligt det her vejr.

Okay tilbage på sporet. 

Jeg vil begynde med at fortælle om homecoming, da det er en rimelig amerikansk tradition. Mig, en anden udvekslingstuderende fra Finland, Ronja, tog hjem til en amerikansk pige som hedder Lexie og gjorde os klar, alle andre (30 styks eller deromkring). Så tog vi nogle billeder derhjemme af os alle sammen, og vi var klar til at tage afsted til skolen. Deroppe var der så en bus som ventede på os alle sammen, for vi skulle køre til St. Louis hvor vi spiste sammen. Det tager omkring en time at køre derind, så vi fik rigelig tid i bussen til at hygge os. Vi spiste på "The Old Spaghetti Factory" og det var rigtig god mad, og alligevel lidt sjovt at tænke på at jeg tager til USA, og så spiser vi italiensk, Selvom jeg har spist italiensk i Italien så var det stadig godt. 

Nå men vi tog tilbage til skolen derefter og så var der åbent på skolen så vi kunne komme ind og "danse", og der var en fotograf derinde hvor man kunne få taget billeder (100% Amerikansk!!) men ellers var der mange af eleverne som kom, selvom der på andre skoler er mange som ikke rigtig gør noget ud af homecoming, men det kunne man mærke at de gjorde her. Da det var senere på aften tog vi (Ronja, Lexie og mig) hen til en fra skole, vi nåede dog lige at skifte fra de formelle kjoler til almindeligt tøj før vi tog derhen. Og homecoming var lørdag, og vi havde fri fra skole om mandagen (Columbus day) hvilket var tiltrængt, da jeg var utrolig træt efter weekenden.

Der var en parade om fredagen i skoletiden, hvor vi tog op til "byen" hvor der var allemulige mennesker som var med i paraden, eks. homecoming kandidaterne som blev kørt i biler (200% Amerikansk!) Det bliver ikke mere amerikansk end det! Og hver årgang/klasse havde lavet en flåde, som er en bil (det som er på en lastvogn som bliver trukket bagpå) håber det giver mening for nogle af jer.

Så er vi forresten også begyndt at pynte op til Halloween, og vores Halloween fest hos min familie. Jeg synes det er vildt uhyggeligt hvad folk rundt omkring i byen finder på at sætte op som udsmykning! Måske er det bare fordi jeg let bliver skræmt af uhyggelige ting... Men det er ihvertfald uhyggeligt efter min mening.

Sidste uge havde jeg utrolig meget hjemve, jeg havde det lidt svært med at overskue at det faktisk er lang tid til at jeg kommer til at se min familie igen. og at jeg ikke kan give de hånden, et kram eller bare se deres ansigter i levende live. Det tog mig lige lidt til at overskue at det er om lang tid jeg kommer til det. Men det som så hjalp mig var hjælp fra venner med at lade være med at tænke på det. Så jeg begyndte at tænke på hvor heldig jeg er at jeg er kommet herover og at jeg får lov til at opleve USA. Selvom jeg 'bare' er i en lille by (3000+ indbyggere) så er jeg alligevel taknemmelig over at være kommet herover. Jeg tænker tit at det må være svært for andre mennesker at sætte sig i mit sted hvis de ikke har prøvet det samme. For jeg tror kun at mennesker som har prøvet hvordan det er at være en udvekslings studerende ved hvordan det er, og hvilke tanker som går igennem hovedet på dig når du er i det. 

Men heldigvis har jeg en anden udvekslings studerende herovre som jeg snakker rigtig godt med. Og ved at gå igennem de samme ting får man et virkeligt godt bånd som ingen kan tag væk fra os. Nogensinde.

Ronja holdt en fødselsdags fest med bål, S'mores (som er sygt gode!) og chili. Jeg sov der også i deres RV, som blev kold om morgenen og jeg var allerede lidt 'syg' fra om lørdagen/dagen før hvor vi havde homecoming og der bliver man nødt til at snakke højt for at overdøve musikken. Nå men om aftenen lavede vi noget som de kalder "star tripping" som jeg aldrig nogensinde har hørt om før! Men det var utrolig sjovt, vi skulle stå på en mark og sprede armende ud til siden og så kigge op imens vi snurrede rundt i 20 sekunder. Da tiden så var gået, er der en som lyser dig i øjnene med en lommelygte og du kan ikke gøre andet end at falde på jorden og være virkelig svimmel. Det var virkelig en mærkelig følelse! For når tiden var gået og man blev lyst i øjnene, væltede man bare og hvis man prøvede at komme op og det lykkedes, så væltede man igen. Det var virkelig svært at stå stille uden at gå rundt virkelig svimmel.

I skolen er alting begyndt at blive lettere, det er blevet utrolig normalt at snakke engelsk hele tiden. Jeg føler faktisk at det er mit modersmål. Hvilket jeg synes er lidt mærkeligt, at det kan ændre sig så meget på kun 2 måneder! Det er utroligt!

Men herovre har de mange tests og quizzes, det hele er om at aflevere alle sine ting, og tage noter hele tiden. I forhold til danmark er der meget at holde styr på, men sleve det vi lærer er ikke så svært som jeg havde troet. Selvfølgelig var det svært i starten da der var mange af ordende hvor jeg slet ikke forstod noget, men som jeg sagde er det blevet utrolig meget lettere. 

Faktisk så har jeg fanget migselv i at snakke dansk her på det seneste, jeg ved ikke hvorfor det lige kommer nu, men det er lidt mærkeligt. Det danske sprog er begyndt at blive fremmed for mig, som om dét er mit fremmedsprog nu. Underligt!

Okay så lige i øjeblikket kan jeg simpelhent ikke skrive mere, for er bange for at indlæget så vil blive alt for langt for noget til at gidde at læse det hele. Så tillykke til dig som læste det hele! Jeg er taknemmelig for at du vil følge mig i mit liv her i USA!

Hilsner, kram, kys og....

Alt held og lykke til mennesker derhjemme

- Josephine