Update

Hej

Det er svært at opdatere ting på det seneste, da der ikke rigtig sker noget. Jeg ved stadig intet om hvor jeg skal hen eller hvem jeg skal bo hos :( Begynder at tro at ingen vil have mig...
Der er dog sket én ting. Jeg har fået mit visa, godt nok er det nu over en måned siden, men ville ikke lave et stort indlæg omkring det.

Sådan foregik det:
- Jeg kom ind til ambassaden, og så skulle jeg igennem et sikkerhedstjek (lidt ligesom i lufthavnen).
- Så kommer man ind på selve ambassaden, hvor der er nogle bænke/stole man kan sidde og vente på.
- Derefter trækker man så et nummer.
- En medarbejder kommer så hen til en for at sikre at man har de nødvendige papirer med og at de er klar til hurtigt at blive givet, så al tiden ikke går med at man skal finde dem frem.
- Jeg blev så kaldt op til en skranke hvor jeg skulle aflevere de papirer som jeg havde med (nogle forskellige dokumenter), derefter satte jeg mig igen, for at vente på at få taget finger aftryk.
- Der sad jeg så i 1 time for at vente på at få taget fingeraftryk!!
- Bagefter fingeraftrykkene skulle jeg "interviewes", det var bare nogle spørgsmål som f.eks. "ved du hvo du skal hen?" osv.
- Så var man egentlig færdig og kunne bare gå igen. Alt i alt tog det vel omkring 1 time og 20 minutter.

Jeg begynder at blive træt af hele tiden at vente, der er stadig mange som endnu ikke har fået en familie, ligesom mig, men jeg vil bare godt snart vide hvor jeg skal tilbringe 10 måneder!!!

Nu hvor jeg har været afsted på ferie, i Jylland og Tunesien, savner jeg noget at fylde ventetiden ud med. Min bror som også har været afsted, fik først hans familie omkring to dage før han skulle afsted, og han missede endda første skoledag. Jeg håber at jeg får min familie lidt før end to dage inden afrejse!

Hej for nu :)
Josephine

Kommentarer

Populære opslag