Opsamling...

Hej :)

Jeg ved godt at det er en krig siden jeg sidst skrev på min blog om USA, meeen jeg har haft enormt travlt på det seneste.

Jeg har både haft sidste skoledag og nogle af mine eksaminer + at jeg er begyndt (næsten færdig) med min visumansøgning.

Faktisk så hvis jeg nu forklarer alt hvad der er sket siden sidst, tror jeg at jeg glemmer noget, så jeg prøver så godt jeg kan ;)

Skriftlige prøver:
- De blev afholdt i midten af maj, og jeg har faktisk fået svar på nogle af dem "allerede". Jeg var oppe i skriftlig dansk (retskrivning, læsning og skriftlig fremstilling), det er så kun min læse- og retstavningsprøve som jeg har fået tilbage. Jeg fik 12 i begge to :D
Så har jeg også været oppe til skriftlig matematik, der var både færdigheds- og problemregning, og der fik jeg 10 og 12 :D
Min klasse fik kun udtrukket mundtlige fag, så derfor var jeg ikke oppe til andre skriftlige prøver end det..

Sidste skoledag: (31/5)
- Sidste skoledag var noget helt specielt! Jeg tror det bliver svært at glemme, vi var nogle stykker som var blevet på skolen dagen før i 13 timer... 13 TIMER!! Vi skulle bare have hele vores show til at køre så godt som muligt, uden at der var nogle som blev trætte af at se på det fordi det blevfor kedeligt.
Men altså det endte med at det tog en time at lave hele vores show (57 min. helt præcist).
Dagen for vores sidste skoledag var endelig kommet, vi havde ventet i 10 år på den her dag, og vi følte os endelig som de store. Det var os som alle de små børn så op til, det var virkelig mærkeligt og anderledes.
Faktisk så har jeg hørt at mange siger at vores show bare var det bedste de nogensinde havde set på skolen, det ved jeg nu ikke om det var, men hvis alle siger det....
Vi havde lavet en musikvideo til skolen, om at vi ville savne den når vi er helt færdige, og fordi vi er blevet slået sammen med en anden skole, så brugte vi det gamle skolenavn, MARIELYST :)
Det endte med at mange af os elever stod og græd oppe på scenen da musikvideoen spillede, og da jeg snakkede med nogle af lærerne sagde de bare at det var utrolig rørende...

Informationsmøde: (2/6)
- Så var jeg forresten da også lige til et info møde med Explorius, vi skule være der i 8 timer...
Men der kom alle mulige andre elever som skulle afsted, og ens forældre var der også. Vi startede med at der kom nogle praktiske oplysninger og nogle elever der havde været afsted fortalte lidt om deres år. Det gik der 2 timer med, og så blev forældre og elever skilt ad og vi skulle lave forskellige workshops. Det var rigtig hyggeligt, men der var bare mange af informationerne som man synes at man havde hørt mange gange før.
Eleverne skulle lave nogle forskellige øvelser om bl.a. konflikthåndtering, og meget af det vidste jeg godt i forvejen, eller det var ren fornuft, men det var alligevel hyggeligt nok.

Mundtlige prøver:
- Jeg havde min mundtlige engelskprøve dagen efter det store møde (3/6) og det gik rimelig godt. Jeg var lidt stresset over ikke at have øvet så meget som jeg måske kunne have gjort, men det gik godt og jeg fik 12 :D så det kunne ikke have været bedre.
Så var der over en uge til min næste eksamen, matematik (11/6) og det gik egentlig også fint nok jeg var oppe i en gruppeeksamen, og vi fik 7 :)
Så var der to dage til min næste prøve som var samfundsfag (13/6), hvor jeg virkelig havde en god fornemmelse, fordi jeg godt kan lide samfundsfag, men da jeg kom ind til selve prøven, gik jeg sort. Jeg blev helt blank og havde glemt alt hvad jeg skulle sige. Jeg fik alligevel 7, men eftersom jeg virkelig havde regnet med at det var en sikker 12'er blev jeg ret skuffet over mig selv.
På tirsdag (18/6) skal jeg op i dansk, og torsdag (20/6) har jeg min sidste prøve nemlig fysik, og så er der ellers dømt sommerferie!!
Der er så lige også dimissionen den 27/6 men det klarer jeg nok lige ;)

Ambassade og visumansøgning:
- Vi er næsten blevet færdige med visumansøgningen :D
Men fordi jeg stadig ikke ved hvor jeg skal hen er det svært at skrive navnet på skolen... Det er egentlig det eneste som mangler.
Så jeg er næsten klar til ambassaden den 26/6 :)

Jeg tror nok det var det hele....

Go' sommer!

Josephine :)

Kommentarer

Populære opslag